I Datatilsynets afgørelse i Chromebook sagen finder vi i EdTech Denmark, at der er flere veje til løsning end at ændre lovgivning. Datatilsynet påpeger at der skal være lovgrundlag for behandling af personoplysninger og der ikke er noget til hinder for at behandle personoplysninger med ”henblik på levering af tjenesten, forbedring af sikkerheden og pålideligheden af tjenesten, overholdelse af retlige forpligtelser mv".
I EdTech Denmark er der plads til alle virksomheder, store som små, og der er plads til forskellige holdninger. Der er også forskel på om vores medlemmer er udfordret i at kunne levere deres produkter indenfor den eksisterende lovgivning. Der er derfor også forskellige holdninger til om en lovændring er nødvendig.