Nyt.. fra EdTech Denmark.

En ny bestyrelse er konstitueret. 

Mens aprilsolen varmede over os fredag d. 22., fandt årets generalforsamling sted med både virtuel og fysisk deltagelse.

Det forgangne år blev afrundet med et tilbageblik på årets væsentligste begivenheder, der fortæller om et voksende EdTech Denmark, som i løbet af 2021 har velkommet hele 22 nye medlemmer eller svarende til en vækst på 25%. Der blev afholdt en lang række møder og webinarer, og dertil er en række betydelige samarbejder indgået med bl.a. Digital Hub Denmark, IT-Branchen, Algoritmer, Data og Demokrati, CopenX og Teknolgiens Mediehus, der forstærker vejen mod vores mærkesager

Det danske økosystem af digital læring, uddannelse og teknologisk udvikling kan mærke, at vi er her, at vi vokser – og at vi vil noget.

En bæredygtig og repræsentativ organisation i en vækstfuld sektor
Men, hvad vil fremtiden i EdTech Denmark bringe? CEO i EdTech Denmark, Esben Trier, fremlagde for forsamlingen flere forskellige fokusområder, der alle er farvede af, hvordan coronakrisen har forårsaget en eksplosionen af behovet for uddannelsesteknologi, hvilket har skabt en kraftig vækst og efterspørgsel bredt i vores sektor.

EdTech Denmark vil i det følgende år fokusere sin økonomiske indsats på at skabe en bæredygtig balance i organisationen med både stabile og ambitiøse løsninger. Organisationen stiler dertil efter at iværksætte flere målrettede medlemsaktiviteter og konferencer.

Der blev aflagt regnskab for 2021, som viste et mindre overskud, samt der blev fremlagt budget for 2022, som også blev vedtaget. I tråd med dette blev det også besluttet at ændre kontingentet for medlemmer i kategorien start-ups, som er virksomheder eller organisationer med mindre end 5 ansatte. I praksis betyder dette, at det første år som medlem koster 1.500 kr., andet år 3.000 kr. og tredje år 4.500 kr.
Dertil er der sat et omfangs/størrelses-kriterie op for start-up virksomhederne, der skal tælle deres at antal ansatte i både Danmark og udlandet. 

Slutteligt blev det vedtaget at udvide både bestyrelsen, fra 9 til 11 personer, og formandsskabet, fra 2 til 3 personer. I takt med at organisationen vokser, finder vi det nemlig bredt relevant, at bestyrelsen repræsenterer hele branchen og afspejler EdTech Denmarks retning. Samtidig vokser arbejdsbyrden for bestyrelsen, og udvidelsen af medlemmer giver ganske enkelt flere hænder at løse opgaverne med.

Den nye bestyrelse tiltræder d. 1. august 2022 og består af 6 tidligere bestyrelsesmedlemmer, 3 nyvalgte medlemmer og 1 endnu ubesat stol:


Nye medlemmer:

Genvalgte medlemmer: 

  • Forperson Anna Malberg Horsager, Programme Director, DTU
  • Næstforperson Kurt Gammelgaard, CIO, UCL-Erhvervsakademi og Professionshøjskole
  • May Brandt, Vicedirektør, Vestegnen HF & VUC
  • Aviaja Borup Lykkegaard, CEO, Child Experience Design
  • Angélique Espensen, Education Lead, Denmark & Island Microsoft
  • Clara Mai Kunstmann, Produktdirektør, Clio
  • Esben Trier, direktør, EdTech Denmark

Tine Lykkegaard Marker fra Rødovre Kommune og Per Thorbøll fra Its Leraning udtræder begge af bestyrelsen - vi vil gerne takke dem for deres kæmpe arbejde, gode idéer og indsatsen hos EdTech Denmark!

 

Generalforsamling hos EdTech Denmark: Vi vokser! https://edtechdenmark.dk/images/chess.png testkonto
Hold dig opdateret!
Tilmeld dig til vores nyhedsbrev