Generalforsamling 2023
Som april måned lakkede mod sin ende, afholdte vi årets generalforsamling hvor vi afrundede det forgangne 2022 med et tilbageblik på årets væsentligste begivenheder.
Der blev fortalt om et fortsat voksende EdTech Denmark, som i løbet af 2022 bød 15 nye medlemmer velkommen – svarende til en vækst på 25%. EdTech Denmarks medlemmer talte i 2022 i alt 79 viksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommuner, der alle er en del af ambitionen om at styrke økosystemet (i 2023 er antallet af medlemmer i skrivende stund øget med 14 til i alt 93 medlemmer).
Igennem året er der blevet afholdt og deltaget i en række møder, webinarer og messer samt indgået en række betydelige samarbejder indgået med ADD – Algoritmer, Data og Demokrati, Den nationale Alliance for Teknologiforståelse, CIU – Center for anvendelse af IT i Undervisning og Teknologiens Mediehus, der forstærker vejen mod vores mærkesager.
Herudover blev EduHub en del af EdTech Denmark, hvor der først og fremmet er arbejdet på at planlægge mentorforløbet for 2023. Igennem European EdTech Alliance er der blevet lanceret Female EdTech Fellowship såvel som den første årlige kortlægning af det europæiske EdTech landskab.
Særligt nævneværdigt er også det intense arbejde af den nedsatte styregruppe for det kommende EdTech Denmark Learning Center, der som nyt konsortium med EdTech Denmark i spidsen skal være et nationalt center for forsknings- og uddannelsesinnovation.
2022 skulle vise sig at blive et år, hvor nyheder og sager om læringsteknologi ramte overskrifterne. Som et skoldet emne midt i sommerferien, blev GDPR og databeskyttelse i særligt folkeskolen taget op. Der gik desuden ikke længe før den femte industrielle revolution lod sig mærke på uddannelsesområdet, da ChatGPT gjorde sin entré. Disse sager vidner om vigtigheden af et samlet system for vidensdeling og samskabelse af fremtidens uddannelse.
En bæredygtig og repræsentativ organisation i en vækstfuld sektor
Men hvad vil fremtiden i EdTech Denmark bringe? CEO i EdTech Denmark, Esben Trier, fremlagde for forsamlingen flere forskellige fokusområder, herunder fokus på medlemsvækst, finansierede projekter og partnerskaber. Organisationen stiler dertil efter at iværksætte flere målrettede medlemsaktiviteter og konferencer.
Der blev aflagt regnskab for 2022, der viste et mindre overskud, samt der blev fremlagt budget for 2023, som også blev vedtaget.
I takt med at organisationen vokser, finder vi det nemlig bredt relevant, at bestyrelsen repræsenterer hele branchen og afspejler EdTech Denmarks retning. Samtidig vokser arbejdsbyrden for bestyrelsen, og udvidelsen af medlemmer giver ganske enkelt flere hænder at løse opgaverne med.
Bestyrelsen blev konsolideret og formandskabet udvidet med Angélique Espensen og et selvsupplerende medlem Anders Peter Nielsen foruden direktør Esben Trier.
Bestyrelse består af 10 ordinære bestyrelsesmedlemmer, to selvsupplerende medlemmer og ét direktionsmedlem.
Bestyrelsesledelse
- Forperson Anna Malberg Horsager, Programme Director, DTU
- Næstforperson Kurt Gammelgaard, Direktør, Uniwise
- Næstforperson Angélique Espensen, Education Lead, Denmark & Island Microsoft
Ordinære medlemmer:
- Kristina Velser, Leder, Pædagogisk Center Gladsaxe Kommune
- May Brandt, Vicedirektør, Vestegnen HF & VUC
- Aviaja Borup Lykkegaard, CEO, Child Experience Design
- Søren Adolph, Direktør, Meebook
- Matine Gro Kvist, Chef for Digitalisering og IT, UCL
- Kim Bjørn Tiedemann, Direktør for teknologi og udvikling, L&R Uddannelse
- Esben Trier, Direktør, EdTech Denmark
Selvsupplerende medlemmer
- Anders Peter Nielsen Chief Learning Officer, Verdens Bedste Danske Skole