Nyt.. fra EdTech Denmark.

 

Vi byder Kim Bjørn Tiedemann fra Lindhardt & Ringhof Uddannelse velkommen i EdTech Denmarks bestyrelse. I samme forbindelse udtræder Clara Mai Kunstmann fra Clio, som for nylig blevet overtaget af netop L&R Uddannelse, der har en række EdTech løsninger og forlag under sig: Alinea, Akademisk Forlag, Praxis, GoTutor, Ordblindetræning foruden datterselskabet L&R Uddannelse+

Kim Tiedemann kommer med en årelang og ikke mindst mangeartet erfaring som både backend udvikler, sælger, konsulent og ledelse fra bl.a. NNIT, TietoEnator og senest Schultz, før han blev direktør for teknologi og udvikling hos L&R Uddannelse. Om sin motivation og vision fortæller Kim:

“Jeg er meget glad for at indtræde i EdTech Denmarks bestyrelse og glæder mig til at bidrage. Både læring og teknologi betyder meget for mig. Jeg er frivillig i Coding Pirates, hvor vi lærer børn og unge at programmere, og det er super fedt, når man kan se, at leg og teknologi går op i en højere enhed, og de begynder at kunne programmere. Jeg tror på, at teknologien kan medføre store ændringer i den måde, som vi lærer på. Vi kan understøtte læringen på helt nye måder med robotter, augmented reality og gamification. Med teknologien kan vi gøre læringen mere individuel, for vi lærer ikke alle på samme måde”

Det digitale uddannelsesforlag Clio, der indtil nu været ejet af Bonnier, overtages af Lindhart og Ringhof, som er et af landets største forlag. De mange danske grundskoler, der anvender læremidler fra Clio eller Alinea, vil nu få adgang til langt flere midlerne end før samlet ét sted. 

På Alineas hjemmeside har Clios bestyrelsesformand Jan Lund udtalt sig om opkøbet således: 

Clio har gjort et fantastisk stykke arbejde og er i dag en førende aktør, der er på forkant med den teknologiske udvikling inden for digitale læremidler til grundskolen,” siger Jan Lund. ”Vi er glade for, at Lindhardt og Ringhof Uddannelse overtager Clio og er overbeviste om, at de har de bedste forudsætninger for at videreudvikle Clios digitale læremidler

 

Kim Bjørn Tiedemann indtræder i EdTech Denmarks bestyrelse https://edtechdenmark.dk/images/Kim_Schultz_CTO_cropped.png Esben
Hold dig opdateret!
Tilmeld dig til vores nyhedsbrev