Kortet er live og kan tilgås her.
EdTech organisationer er gået sammen på tværs af European Edtech Alliance og har indsamlet mere end 1000 virksomheder fra 28 europæiske lande på blot 3 uger. Dette har resulteret i et nyt kort over det europæiske edtech-landskab, der tydeliggør den levende og hurtige vækst, der her synliggøres nemt for internationale interessenter.
Det europæiske Edtech Map tager fat på en global mangel på viden om edtech-branchen; hvordan den ser ud, hvad den stræber efter at gøre og de udfordringer, som mange edtech-virksomheder står over for, for at kunne udvikle de allerbedste løsninger til uddannelse og livslang læring.
- Vi håber, at kortet vil give et klarere billede af edtech-markedet og et fælles grundlag at starte dialoger og samtaler ud fra. Vi er nødt til at opbygge viden blandt brugere, interessenter og politiske beslutningstagere for at få bedre betingelser for innovation og udvikling, siger Jannie Jeppesen, næstforperson for European Edtech Alliance og CEO Sweden Edtech Industry.